Beskrivelse

Helle Merete Brix (f. i Søborg i 1959) er freelancejournalist, forfatter og litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun er medstifter af Lars Vilks Komiteen og ordstyrer ved det debatmøde, der blev ramt af et terrorangreb den 14. februar 2015. Hun har senest udgivet essaysamlingen Sex, frihed og fatwa (2012) og Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa (2008), samt bøgerne Fri Tale (2005) og I Krigens Hus (2003). Helle Merete Brix har i sit forfatterskab i høj grad beskæftiget sig med emner som ytringsfrihed og islamisme. Men også med personligt stof som opvækst, rødder og spiritualitet. Hun har skrevet indgående om frihed, og hvad dette begreb dækker på både det samfundsmæssige og det personlige plan.

Foto: Andreas Wiben Brix