Beskrivelse

Mette Sejrbo er født og opvokset i Frederikssund, hvor vikingetiden er en væsentlig del af byens kulturliv. Det var derfor oplagt for hende at tage udgangspunkt i den nordiske mytologi, da hun fik idéen til Ulfhedin-sagaen.

Mette er uddannet dyreadfærdsterapeut med speciale i hunde- og katteadfærd. Hendes faglige viden har givet inspiration til de detaljerede beskrivelser af de overnaturlige karakterers adfærd. En mangeårig interesse for plantemedicin, mytologi, historie og religion har dannet basis for den omfattende og detaljerede research, der kendetegner Ulfhedin-sagaen.

Læs mere om Mette Sejrbo og Ulfhedin-sagaen på: www.mettesejrbo.dk