Beskrivelse

Detaljer

Udgivelsesdato

22-10-2015

ISBN-13 Paperback

ISBN-13 E-bog

Sideantal

350

Udgave

1

Indbinding

Vejledende pris

349,- (Paperback)

Find bogen billigst

Vælg Paperback eller E-bog

Volmer Nissen blev cand.jur. i 1941 kun 22 år gammel og ansat hos Københavns Politi, hvor modstandsbevægelsen bad ham undersøge, om folk var stikkere eller ej. I givet fald blev de likvideret. Ydermere deltog Volmer Nissen i våbennedkastninger i Gribskov og våbentransporter. Meget tyder på, at hans rolle i modstandskampen er langt større end tidligere antaget.
Efter befrielsen arbejdede Volmer Nissen med Edderkopsagen, der trak korrupte tråde ind i det københavnske politikorps. Som politiadvokat fik Volmer Nissen derefter sit eget undersøgelseskammer. Mord, valutasvindel, pengeafpresning og sprængte pengeskabe gav travlhed ligesom sagen om de falske britiske pund fra koncentrationslejren Sachsenhausen.
Som chef for Københavns Narkotikapoliti siden 1968 argumenterede Nissen indædt for bedre værktøjer til bekæmpelse af narkotikahandelens bagmænd. Nye begreber som undercoveragenter og anonyme vidner blev introduceret af ham i håb om at kunne ramme engrosmorderne og ikke blot småpusherne. Man skulle ikke gå efter stofmisbrugerne, hvis liv allerede var ødelagt af hård narko.