Forlaget Tværveje

Forlaget Tværveje er et alternativt forlagsprojekt, der er startet af DreamLitt. Tværveje skal være en serie af spilbøger, som er bygget op med en klar reference til de gamle “Sværd og Trolddom”-bøger. Tanken med Tværveje er, at andre forlag også kan byde ind med titler til serien, og derved må bruge det spilsystem, der bygget ind i serien.

Den første udgivelse i Tværveje-serien er Charlie Schneiders “De Dødes Nat”, som er en zombiesplatter, den blev udgivet i november 2016.

Tværveje-systemet er dog så fleksibelt, at man sagtens kunne forestille sig erotiske, politiske eller andre historier, der bryder med den normale tankegang om, hvad en spilbog skal handle om. Vi modtager rigtig gerne oplæg til bøger i Tværveje-systemet. Ligesom vi gerne samarbejder med andre forlag om udgivelse af Tværveje-titler.