Forlaget Vilhelm

Vilhelm har fokus på faglitteratur og er et imprint under DreamLitt. Herunder udgives debatbøger, fotobøger, journalistik, samfundsbøger og biografier.

Ved en beklagelig fejl er bidragsyder, Christine Jønck, ikke blevet krediteret i forbindelse med sit arbejde på ‘AnorekSigne.’ Det kan vi naturligvis ikke have på os. Christine har blandt andet interviewet Signe og været til både støtte og inspiration, samt behjælpelig med at skrive flere følsomme passager. Vi er rigtig kede af, at Christine ikke er blevet behørigt nævnt i forbindelse med udgivelsen og trækker derfor første oplag tilbage, så vi kan få trykt et nyt, hvor alle involverede retteligt nævnes.

Vi er fra forlaget meget kede af det hændte og skynder os at rette fejlen og sende en ny udgave af ‘AnorekSigne’ på gaden i løbet af nogle få uger.