Beskrivelse
Verden går nye tider i møde, og i Danmark gør vi meget for at sikre en bedre fremtid for kloden.
Lad vejen være fuld af sjove oplevelser og go’ smag. Lær at trylle dine rester om til gæstemad. Glem at handle ind, og skab magi alligevel. Fyld dit køkken med glæde, energi og gode råvarer, både dem du kan købe, men også dem du finder i haven, grøftekanten, skoven og havet.
Liselotte Kira Gregers Andersen, alias Kokken på Kanten, er kulinarisk fritænker og specialist i skæve vinkler, og i denne bog får du indblik i hendes verden, hvor bananskræller, mælkebøttehjerter og vandmelonskal ender på tallerkenen side om side med danske bælgfrugter, tang og sæsongrønt i helt ualmindeligt almindelige retter … scenen er din.
Go bananas!