Priser

Alle priser på Dreamlitt.com er oplyst i danske kroner og er oplyst inklusive moms og andre afgifter, så længe andet ikke er angivet.

Der tages forbehold for trykfejl, kurs- og prisændringer, udsolgte varer samt tekniske fejl.

Hvordan bestiller jeg?

For at handle på Dreamlitt.com skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Er du endnu ikke fyldt 18 år, kan du dog købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du finder den bog, du gerne vil købe, ved at navigere rundt på Dreamlitt.com. Du lægger den i indkøbskurven ved at trykke på “Tilføj til kurv”.

Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Dette gøres ved at klikke på “kurv”-ikonet øverst til højre, hvor der også er angivet antallet af bøger i kurven ud for.

Når du er klar til at bestille, trykker du dig videre fra kurven via knappen “Gå til kassen” / “Kasse”, hvor du indtaster betalingsoplysninger og leveringsoplysninger, læser og accepterer “Vilkår og betingelser”(denne side) og trykker på “Afgiv ordre”. Det sender dig videre til et betalingsvindue.

 

Hvordan betaler jeg?

Efter afgivning af en ordre vises et betalingsvindue fra vores betalingsudbyder Bambora Online A/S, som håndterer sikkerheden omkring betaling. Her vælger du betalingsmetode, indtaster kortoplysninger og gennemfører betalingen ved at trykke på “Gennemfør betaling”. Endeligt får du tilbage på Dreamlitt.com vist en kvittering for modtagelse af din bestilling. Denne modtager du også på e-mail. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget yderligere en besked pr. e-mail om, at ordren er gennemført. Modtagelsen af denne betyder også, at de bestilte bøger er blevet sendt, og at det reserverede beløb for ordren er blevet endelig trukket fra kontoen, som er tilknyttet det valgte betalingskort. Skulle betalingen ikke lykkes, evt. pga. forkert indtastede kortoplysninger, manglende dækning på kortet, forkert kreditkortnummer eller lignende, kommer salget af varen heller ikke i stand.

Dreamlitt.com har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Dreamlitt.com tager imod følgende betalingskort: Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Maestro & American Express. Yderligere kan du betale med MobilePay.

 

Jeg har tastet forkerte oplysninger ved et bogkøb – hvad gør jeg?

Indtaster du en forkert adresse under et bogkøb, eller kommer du til at købe en forkert bog, er der råd for det. Du kontakter os hurtigst muligt på mail: info@dreamlitt.com og oplyser om fejlen.

 

Hvornår får jeg min(e) vare(r)?

Efter du har modtaget en e-mail om, at ordren er gennemført, er dine bøger sendt afsendt. Afsendelsen af varen vil typisk ske indenfor 48 timer. Har du købt mere end en vare, sendes de samlet, når alle varer er på lager.

Afsendelsen sker direkte fra vores fjernlagre, DBK eller Dafolo, hvorfra leveringen sker med PostNord, hvilket normalt tager 2-5 hverdage i Danmark.

Kontakt os på info@dreamlitt.com, hvis det tager længere tid. Så kan vi evt. hjælpe med at finde vej til din pakke.

 

Hvad koster levering?

Levering DKK 39,95.

For ordrer over DKK 700 er levering gratis.

Vi leverer ikke til udlandet.

 

Kan jeg returnere en vare ved fortrydelse?

Du har altid 14 dages fuld returret, når du køber bøger gennem Dreamlitt.com. Hvis du skal returnere en eller flere bøger, skal de sendes til adressen:

DreamLitt ApS
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V

Vi modtager ikke pakker sendt til pakkeboks.

Du betaler selv for fragten. Så snart vi bekræfter at have modtaget bøgerne, vil dine penge blive refunderet til den konto, hvorfra bøgerne er købt.

Returretten gælder fra det øjeblik, du har modtaget varen.

Vil du bruge din returret, må du efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Når vi modtager varen retur, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, medmindre varens værdi er forringet.