Trine V. Ipsen

Trine V. Ipsen (f. 1990) er cand. mag. i Engelsk fra Københavns Universitet og har som en del af engelskstudiet været ude et par semestre for at studere Creative Writing i Skotland på Stirling University og i Australien på Griffith University. Det blev også til et semesters praktik hos e-bogsudbyderen Riidr. Hun afsluttede studiet med specialet, The Academic Merits of Creative Writing in the English Speaking World.
Hun har arbejdet som engelsklærer på Det Frie Gymnasium og Gentofte HF, og hun var redaktør på bøgerne Mails fra Sankt Nicolaus (2016) af Birthe Mau Lavigne og Himlen og Helvede (2015) af Ole Mortensøn, men arbejder som oversætter i et traineeship i Bruxelles for The European Economic and Social Committee. I sin fritid er hun kasserer for foreningen Håbefulde Unge Forfattere, hvor unge forfattere kan dyrke forfatterskabet med ligesindede.
Af udgivelser kan nævnes den magisk, realistiske roman ‘Under skoven danser vi’ ved DreamLitt, novellerne ’Kærlighedsbureaukratiet’ i Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen (2017) og ’Drømme uden søvn’ i Håbefulde Unge Forfatteres antologi Glimt fra tiden der var os (2017). Tidligere har Trine også udgivet engelske, realistiske noveller, for eksempel ’Postcards from Paradise’ i den engelske antologi Hearing Voices (2015) og ’Else Marie’ i den australske antologi Talent Implied (2015). Selvom genren her om muligt er det komplet modsatte af hendes debutroman, så er skrivestilen dog den samme.
Trine startede med at skrive, da hun lærte at skrive, og hun vandt en skrivekonkurrence som 14-årig, og det betyder, at hun aldrig behøver at kede sig.
Hun læser selv det meste, men har en præference for magisk realisme, fantasy, historisk fiktion, science fiction og klassikerne. Da hun var teenager, læste hun hovedsageligt biblioteksbøger, og hun håber, ‘Under skoven danser vi’ kan give samme oplevelse for en anden, som biblioteksbøgerne gav hende dengang.
Hendes næste bog bliver en fortsættelse til ‘Under skoven danser vi’ og vil derfor også være magisk realisme. Hun planlægger at bruge mere tid på historisk research, men stadig bruge kortere tid end de ni år, den første tog at skrive og redigere.
Bøger udgivet af forfatteren:
Viser 3 resultaterSorted by latest
-
Blandt helte og generaler
249.00 kr. Vælg muligheder -
Bag masker
179.00 kr. Vælg muligheder -
Under skoven danser vi
179.00 kr. Vælg muligheder
Viser 3 resultaterSorted by latest