Beskrivelse
Howard Philips Lovecraft (1890-1937) er amerikansk horrorlitteraturs største navn mellem Edgar Allan Poe og Stephen King. I sin levetid opnåede han kun meget begrænset udbredelse, men senere har hans særegne, intense skrivestil og ofte kontroversielle verdensbillede fået kolossal indflydelse inden for både litteratur, fra Stephen King til Michel Houellebecq, film, tegneserier, rollespil, computerspil og musik, fra Metallica til Deadmau5.
Dette bind fortsætter udgivelsen af Lovecrafts samlede fortællinger og fører forfatterskabet frem fra dets definerende midterperiode, der er udgivet i bindet Cthulhu kalder. Fortællinger 1926-1928, til forfatterskabets – og Lovecrafts livs – afslutning. I disse noveller udbygger Lovecraft sine mytologier med sin store interesse for naturvidenskab og aktuelle begivenheder, så der knyttes tråde både bagud til for længst forsvundne civilisationer befolket med afklarede væsner fra det ydre rum og frem til nutidige monstrøsiteter, der befolker de fiktive regioner i New England omkring den sagnomspundne Miskatonic-flod og byen Arkham.
Indeholder
Den hviskende i mørket
Ved vanviddets bjerge
Skyggen over Innsmouth
Drømmene i heksens hus
Gennem sølvnøglens porte
Skabningen på dørtrinnet
Bogen
Skyggen fra en anden tid
Dæmonen i mørket
Støttet af